Tradition

for innovation

Kvalitet i generationer

Det gode håndværk og den høje kvalitet går som en rød tråd gennem historien hos Johannes Dam & Søn. Det hele begynder 1855, hvor virksom­heden bliver grund­lagt. Gene­ration efter gene­ration har siden ført bageriet videre, og i dag er det overtaget med kyndig hånd af Jacob Dam, yngste gene­ration i dynastiet.

Vi er traditions­bevidste, og det gælder også traditionen for innovation.

Jacob Martin Dam

Vi er nysger­rige, optimerer produk­tionen og prøver løbende kræfter med nye produkter, nye salgs­kanaler og partnere. Nytænkning er en del af vores DNA, og det var også det, der i sin tid resul­terede i Bornholmer­kiksen.

Jacob Martin Dam

En klassiker bliver født i 1924

Skruer vi tiden tilbage til årene efter 1. verdenskrig, var der opbrud overalt. En tysk svend kom til bageriet i Aakirkeby, og han kunne ikke alene tage fat, men havde også opskriften på en unik rugkiks med i lommen.

Bagermester Dam havde familiens flair for nysgerrighed og testede opskriften, for så kunne han udnytte eftervarmen fra de store ovne på en fornuftig måde, når der var bagt rugbrød. Kiksen faldt i god jord hos kunderne, og i dag – et århundrede senere – bliver Bornholmerkiksen stadig bagt og nydt.

Bagerbutik i gamle dage på Bornolm
Bagerbutik
Kiks til engros
Image

Salg til både ind- og ud­land

Virksomheden Johannes Dam & Søn har længe haft vokseværk, og Bornholmerkiksen har fundet vej til butikker overalt på øen, til hele Danmark og sågar til udlandet. Jacob Dam holder et skarpt øje med markedet og udnytter gerne de muligheder, der viser sig.

Læs mere om B2B / whitelabel

Vi samarbejder for eksempel med Singapore Airlines. Flyver du fra København til Singapore på 1. klasse, får du en dobbeltpak med vores kiks til maden. Det viser bare, hvordan et unikt produkt med karakter kan finde vej på tværs af grænserne uden at miste sin tilknytning til de lokale traditioner.

Jacob Martin Dam
Image